Efter at have kørt med pclogin og vores eget login.sommerhusteknik.dk siden 2014 er vi nu igang med at udvikle en helt ny platform – teklog.dk som kommer til at samle det bedste fra de to platforme, og samtidig med at der kommer nye alarmfunktioner til, rykker vi hastighed og design op på nutidens standarder.
Teklog.dk samler dit overblik
Med teklog.dk samler vi styring af din(e) luft/luft varmepumpe(r), pool temperatur, elforbrug, vandforbrug, varmeforbrug og nem adgang med koder til døren – alt sammen i real tid, og med mulighed for integrationer til flere bookingsystemer som Contool, Bookhus og flere private systemer. Med teklog.dk kan du give dit bureau og din lokale tilsynsførende adgang til alle funktioner fra ét login, og du kan lade dine gæster følge deres forbrug under deres ophold.
Teklog.dk bliver kompatibel med allerede installeret udstyr, og integrationer med eksisterende bookingsystemer. Samtidig udvikles der også nye standarder for dataudveksling med bookingsystemerne, som på sigt vil erstatte de nuværende løsninger, som efterhånden har en del år på bagen. Teklog.dk bliver også afsættet til at vi fremover gør os fri af 3. parts løsninger, som gennem tiden har givet udfordringer med utilsigtede opdateringer og udgåede produkter.
Større besparelser på vej til sommerhusejere
Med teklog.dk er det intentionen at du som sommerhusejer skal have de bedst mulige vilkår for at reducere dine energiudgifter, både når huset står ubeboet og udlejet. Det muliggør vi på flere forskellige områder
- Smart udnyttelse af egen produceret strøm fra solceller, som gemmes i poolen
- Opsætning af tidsregler, som reducerer energiforbruget til opvarmning i de dyreste timer
Tidsplan for teklog.dk
- 2022-Q3: Specifikation af platformens funktioner og krav
- 2022-Q4: Opstart udvikling, værkstedstests og første fieldtests udføres
- 2023-Q1: Overførsel af eksisterende kunder til teklog.dk
- 2023-Q2: Nedlukning af pclogin og login.sommerhusteknik.dk